Go Back

Dadelbarer med peanutbutter, tørret frugt og chokoladeovertræk

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid2 timer 30 minutter
Samlet tid2 timer 40 minutter
Keyword: Dadelbar
Antal: 10 dadelbarer

Ingredienser

  • 250 gr. saftige dadler
  • 100 gr. tørret abrikos
  • 20 gr. kokos
  • 20 gr. havregryn
  • 60 gr. mandler
  • 50 gr. peanutbutter
  • 2 tsk. mandel essens
  • 1 tsk. rom essens
  • 1-2 nip fin salt
  • 1 håndfuld mandler til topping

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienserne ned i en minihakker eller en foodprocessor og blend til massen er helt fin og fordelt. Smag dadelmassen til og vurdér om der er skal mere af nogle ingredienser i, så smagen passer til dig - Rør gerne rundt i massen, så du hjælper maskinen med fordelingen, så den ikke kommer alt for meget på overarbejde
  • Beklæd en skål eller et fad med bagepapir og fordel massen heri. Pres massen godt sammen, så der ikke kommer lufthuller i dine barer. Det kan du evt. gøre med en fugtig ske. Du kan også bruge bunden af et glas til at presse massen jævn
  • Stil massen på køl i et par timer - kan også stilles i fryseren i 30-60 min.
  • Når massen er blevet fast, så skal dine barer skæres ud. Skær massen over på midten og skær derefter dine barer i ønskede størrelser. Jeg fik 10 barer ud af mine
  • Jeg former mine barer mellem bagepapir med et fad, så de får skarpe kanter, inden de skal dyppes i smeltet chokolade
  • Smelt chokoladen over et vandbad og dyp derefter dine barer i chokoladen. Lad barens bund glide forsigtigt hen over kanten, så den overskydende chokolade på bunden ikke bliver for voldsom, så bunden ikke bliver skarp
  • Læg dine chokoladebarer over på et stykke bagepapir, som ligger ovenpå et spækbræt. Drys dem hen ad vejen, med hakkede mandler, så chokoladen ikke når at størkne. Når alle dadelbarerne er dybbet i chokolade og drysset med mandler, og så stiller du spækbrættet ind i køleskabet, så de kan størkne helt
  • Opbevar dine dadelbarer i en tætlukket bøtte i køleskabet.