Udskriv

Gryderet med flødesauce, grøntsager, bacon, kylling og frisk pasta

Forb. tid15 min
Tilb. tid40 min
Ret: Pastaret med flødesauce
Køkken: Italiensk
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 200 gr. bacon i skiver
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 milde friske chilier
  • 800 gr. kyllingebryst
  • 1 tsk. garam masala
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. salt
  • 1 lille tomat puré
  • 250 gr. champignon
  • 2 store røde peber
  • 2 gulerødder
  • 700 ml. madlavningsfløde 18%
  • Smag til med sukker, hvis det bliver for stærkt

Servér med;

  • 600 gr. frisk pasta
  • Frisk parmesan
  • 1 stort bundt frisk persille

Sådan gør du

  • Snit løg i små tern, pres hvidløg og svits dem og bacon på en pande. Skær kyllingestykkerne i mundrette stykker og hæld dem på panden. Steg kylingestykkerne til de er færdige
  • Skyl og skær chilien i små stykker og tilføj alle krydderier. Hæld tomat puréen på panden og rør det sammen med kyllingen og krydderierne. Tilføj 1/2 dl. vand til retten og rør godt rundt - Du kan også svitse krydderiene og chilierne af i starten, men vær opmærksom på, at det gør retten stærkere
  • Skræl gulerødderne og skær dem i små stave. Rens champignongerne for jord og skær dem ud. Hæld champignoner og gulerødder op i panden og svits
  • Tilføj derefter madlavningsfløden og lad retten stå og trække. Lad retten trække på lavt blus i 30 minutter
  • Snit i mens de røde peberfrugter i skiver og stil dem til side. De skal hældes i retten 15 minutters tid inden servering, så de ikke bliver smattede. Når peberfrugterne er hældt i retten, smager du retten til 5 min inden servering, så du får den rigtige sødme og saltbalance
  • Kog vandet og hæld den friske pasta i med en smule salt. Skyl og hak i mens den friske persille, så det er klart til servering.
  • Når pastaen er kogt færdigt, så vender du den i en smule smør eller olie, så det ikke hænger sammen, når du har hældt vandet fra. Servér med frisk parmesan og persille.