Go Back

Simple æggemuffins med serranoskinke og frisk rosmarin

Forb. tid5 min
Tilb. tid20 min
Ret: Æggemuffins
Keyword: Brunch, Morgenmad
Antal: 5 æggemuffins
Kalorier: 140kcal

Ingredienser

  • 1 pakke serranoskinke – ca. 5 styks i én pakke
  • 5 M/L æg - ét æg pr. skive serranoskinke
  • Frisk rosmarin
  • 5 stk. cherry tomater - eller din favorit
  • Salt og peber til at krydre dine æggemuffins med
  • Lidt olie til smørrelse af silikoneform

Sådan gør du

  • Smør 5 muffinsforme med olie og læg serranoskinken rundt i bund og kanter af en muffinsform
  • Klæk ét æg ud i hver form, uden at blommen går i stykker
  • Skyl rosmarin og cherrytomater, og skær tomaterne over i halve. Fordel tomater og rosmarin ned i formene – du kan bruge en halv eller en hel tomat, men pas på at ægget ikke løber ud over kanten. Den hæver sig når den bliver bagt
  • Kom lidt salt og peber på toppen og stil dine muffins ind i ovnen
  • Bag dine æggemuffins ved 175 graders over- og undervarme i 17 minutter, hvis du gerne vil have en flydende blomme – hvis ikke, giv dem 20 minutter i ovnen. Husk at varmen varierer fra ovn til ovn
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem stå og samle sig i et par minutter, inden servering