Go Back
Mexicansk gryderet med oksekød serveret med tomat salsa og guacamole
Udskriv
5 fra 3 stemmer

Mexicansk gryderet med oksekød serveret med tomat salsa og guacamole

Forb. tid15 min
Tilb. tid40 min
Ret: Mexicansk gryderet
Køkken: Mexikansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 frisk chili
  • 500 gr. hakket oksekød
  • 2 store gulerødder
  • 1 dåse røde kidney bønner
  • 1 lille dåse majs
  • 1 stor dåse flåede tomater
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. paprika
  • Smag til med salt og peber
  • 1 pose revet cheddar ost
  • 4 M/L æg

Tilbehør og topping;

  • Ris til 4
  • 1 pose Tortilla chips
  • 2 økologiske lime
  • 2 modne avokadoer
  • 1/2 bundt frisk basilikum

Grov tomat salsa;

  • 500 gr. cherry tomater
  • 1 stort løg
  • 1/2 bundt frisk basilikum
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie

Grov guacamole;

  • 2 store modne avocadoer
  • 1 dl. 18% creme fraiche
  • Smag til med salt, peber og paprika

Sådan gør du

Mexicansk gryderet med oksekød;

  • Skær løg og hvidløg ud i små tern og svits dem på panden i olie. Skyl chilien, skær den i små skiver og tilføj den på panden med løg og hvidløg, og svits det sammen
  • Derefter hælder du det hakkede oksekød over på panden til de svitsede ingredienser og steger det igennem
  • I mens det bliver stegt, skyller du gulerødderne og river dem fint og hælder dem, de drænede kidney bønner og -majs ned til kødet
  • Rør godt rundt og tilsæt så de flåede tomater, spidskommen, paprika og salt og peber. Lad retten simre i 15 minutters tid ved lav varme og tilsæt så cheddar osten i din mexicanske gryderet
  • Lav nu 4 fordybninger i kødet, slå til sidst 4 æg ud i fordybningerne og læg et låg på gryden. Lad æggene hygge sig, til de får den ønskede tilberedning. Jeg gav mine små 10 minutter med låg på – mine æg blev næsten hårdkogt
  • Lad til sidst gerne retten trække i 10 minutter uden låg. Skær i mellemtiden dine avocadoer ud i skiver og fordel dem på toppen inden servering.

Grov tomat salsa;

  • Skyl tomaterne og skær dem ud i små tern på et skærebræt – her kan du ved hjælp af en kniv, hælde dem over i en skål, uden for meget af væsken fra tomaterne kommer med
  • Skær løget i små tern, skyl basilikummen og hak det fint, og pil hvidløget og pres det op til tomaterne, og tilføj så de fint hakkede løg og hakkede basilikum
  • Hæld oliven olien over din grove tomat salsa og vend det godt så alle ingredienserne bliver godt fordelt.

Grov guacamole:

  • Skær avocadoerne ud i halve, fjern stenene og læg avocadoens spiselige del ned i en skål. Mos avocadoen groft med en ske til de har den ønskede konsistens
  • Tilføj derefter creme fraiche og smag til med salt, peber og paprika. Du kan sagtens tilføje en smule lime til din guacamole.