Go Back

Sunde vafler med banan

Forb. tid5 min
Tilb. tid15 min
Keyword: Sunde vafler
Antal: 8 tykke vafler
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 350 gr. bananer
  • 2 dl. finvalsede havregryn
  • 2 dl. kokos
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. vanilje essens
  • 2 tsk. flydende sødemiddel - evt. den fra Easis
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/4 tsk. fin salt
  • 5 str. M/L æg

Ekstra;

  • Kokosolie på spray - gerne med smag (andre uden smag kan også bruges)

Sådan gør du

  • Tænd vaffeljernet ved 3/4 varme
  • Mos bananerne groft med en gaffel og tilføj alle de andre ingredienser. Rør alle ingredienserne godt rundt og spray lidt kokosolie på alle vaffeljernets sider
  • Hæld en god klat dej på vaffeljernet - hellere for meget end for lidt. Så bliver de mere svampet og det er det vi ønsker! Ellers bliver de tørre. Hæld gerne dej på 2/3 del af vaffeljernets form. De vil hæve godt, og pga. havregryn og kokos, så flyder dejen ikke ligeså nemt ud over kanten, som ved normale vafler
  • Når vaflene har fået en gylden overflade efter et par minutter, er de færdige. De skal føles bløde, så de stadig er svampede. Jeg har givet dem for meget én gang og så tørre bananerne helt ud. De bliver SÅ kedelige! Det gør man ikke igen..
  • Servér dine vafler med en bærkompot, frisk frugt, skyr, hakket chokolade og mandler, eller din helt egen favorit topping. Disse er blot nogle af mine favoritter.

Tip;

  • Du kan tilføje spinat til dine vafler - dog skal spinaten blendes sammen med dejen, så den bliver helt lind og der ikke er store spinatstykker i dejen.
  • Du kan tilføje 1-2 spsk. kakaopulver og lave chokovafler
  • Du kan hakke chokolade eller nødder fint og hælde det ned i dejen
  • Du kan sagtens lave dem som pandekager, hvis du ikke har et vaffeljern. Her vil der være markant flere pandekager