Go Back

Knækbrød med surdej

Knækbrød med surdej er en god måde, at få brugt sin overskydende surdej på, frem for at smide den ud. Det giver desuden dit bagværk en dejlig syrlig smag.
Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Antal: 1 bradepande knækbrød
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. sesamfrø
  • 1/2 dl. chiafrø
  • 1/2 dl. hampefrø
  • 1 dl. rugkerner
  • 1 dl. havregryn
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 dl. overskydende surdej
  • 2 M/L æg
  • Drys med flagesalt

OBS;

  • Du behøver ikke at købe alle ovenstående frø og kerner. Hvis du ligger inde med 3 eller flere, bruger du bare dem. Jeg bruger dem jeg har liggende i min skuffe. Bare mængderne er det samme i sidste ende.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  • Hæld alle de tørre ingredienser ned i en skål og tilføj surdej. Rør godt rundt til surdejen er godt fordelt og tilføj så æggene. Rør rundt igen og hæld blandingen ud på en beklædt bradepande
  • Brug bagsiden af en våd spiseske til at fordele knækbrødsmassen ud over hele bradepanden. Skeen skal være våd når dejen skal fordeles, ellers hænger den fast. Det er meningen at knækbrødet skal være tykt
  • Når du har fordelt knækbrødsmassen, skal du bruge en kødkniv til at skære stykkerne ud. Jeg presser kniven ned på dejen. På den måde bliver skåret lige over og det bliver ikke ujævn i kanterne, som hvis du f.eks. bruger en pizzaskærer
  • Bag knækbrødet i ovnen i 20-25 minutter (det afhænger af din ovns varme), til knækbrødet får en gylden overflade. Det må ikke bliver underbagt, for så bliver det ikke sprødt
  • Når det er bagt færdigt, tages knækbrødet ud af ovnen og lægges direkte over på en rist, uden bagepapir
  • Opbevar knækbrødet i en lufttætbeholder i køkkenskabet eller på køkkenbordet.