Baba ganoush - aubergine dip
Baba ganoush - en super lækker og cremet aubergine dip. Brug den f.eks. som dyppelse til tapas, til græsk farsbrød, friskbagt brød, tortillas eller i en pastasalat.
Forb. tid5 min
Tilb. tid2 t
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm
- 2 auberginer
- 4 spsk. tahin
- 2 spsk. citronsaft
- 2 spsk. oliven olie
- 1-2 fed hvidløg
- 1/2 tsk. salt - smag til
- Smages til med peber
Tænd ovnen på 200 graders over- og undervarme
Skyl auberginerne og skær dem over på langs. Læg dem på en beklædt bradepande med skrællen opad. Stik en gaffel igennem skrællen over hele auberginen, så du er sikker på, at varmen trænger igennem
Bag auberginerne i 30 minutter i ovnen
Tag auberginerne ud af ovnen og lad dem køle på bradepanden i 30 minutter. Derefter trækker du skrællen af dem og lægger auberginekødet ned i en mini hakker. Skrællen smides ud
Hæld tahin, olivenolie, citron saft, de pillede hvidløg og salt og peber, ned i mini hakkeren og blend til du får en ensartet, cremet konsistens
Når du opnår den perfekte konsistens, sættes din baba ganoush i køleskabet 1 time, inden den serveres.