Go Back

Vegansk banankage med hasselnødder og chokolade

Forb. tid15 min
Tilb. tid35 min
Ret: Banankage
Antal: 1 lille bradepande
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 200 gr. smeltet plantesmør (afkølet)
  • Al aquafaba (vandet) fra 1 dåse kikærter eller butterbeans - Svarende til 20 spsk.
  • 300 gr. sukker
  • 3 spsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. fin salt
  • 450 gr. modne bananer
  • 300 gr. hvedemel
  • 100 gr. vegansk chokolade
  • 2 håndfulde hasselnødder

Sådan gør du

  • Varm 2/3 af plantesmøren op til det smelter, og hæld derefter de sidste 1/3 ned i, så det smelter i den varme smør. Det er vigtigt at det er helt afkølet inden brug!
  • Sæt en si over en skål og hæld kikærterne eller butterbeans deri. Dræn dem for væske. Aquafabaen (væsken) skal nemlig bruges som erstatning for æg. Hæld vaniljesukker og sukker ned i skålen med aquafaba, og pisk det sammen til en luftig masse. Mos bananerne med en gaffel. Tilføj derefter bagepulver, salt, det afkølede plantesmør og de moste bananer i æggemassen
  • Afmål melet og si det ned i skålen (det er vigtigt at du hælder det igennem en (ren og tør) si, så der ikke kommer klumper af mel i den bagte kage). Rør forsigtigt rundt med et piskeris (ikke elpisker), indtil alle ingredienser fordeles. Det er vigtigt at det røres rundt med et piskeris eller en dejskraber ved nænsom håndkræft, så bananen ikke piskes for hårdt og at luften ikke bliver slået ud af dejen
  • Beklæd en lille bradepande med bagepapir og spray den med smagsneutral olie. Hæld derefter kagedejen ned i bradepanden og bag den i ovnen ved 180 graders varmluft i 35 min. Du kan tjekke om kagen er bagt ved, at stikke en kødnål eller tandstik ned i midten af kagen. Hvis der ikke længere sidder dej på når du tager den op fra kagen, så er den færdigbagt
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den stå og køle af. Fordel med det samme chokoladen i mindre stykker ovenpå kagen, og smør den ud når den er smeltet. Hak hasselnødderne i mens chokoladen smelter og forden dem straks over chokoladen, når den er smurt på – husk at gør det i mens chokoladen stadig er smeltet, så de hænger fast på kagen.

Tip;

  • Lad kagen køle af i 60 min. inden servering. Jeg synes dog at kagen er ekstra god på andendagen. Så du kan med fordel lave den dagen før den skal bruges.