Go Back

Brændte mandler med kanel

Tilb. tid30 min
Samlet tid30 min
Ret: Brændte mandler
Keyword: Jul
Antal: 1 stort glas
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 350 gr. sukker
  • 350 gr. mandler
  • 1 dl. vand
  • 1 tsk. kanel

Sådan gør du

  • Beklæd en bradepande med bagepapir og stil den ved siden af din kogeplade til senere brug
  • Bland mandler, sukker, vand og kanel sammen på en stor pande. Skru helt op for varmen (mit induktions komfur stod på 9) og skru ned på niveau 5, 3 min. efter det er begyndt at koge – rør hele tiden rundt i massen med en dejspartel med silikone. Det er vigtigt, at du når hele vejen rundt i massen
  • Rør godt rundt i mandlerne indtil vandet fordamper fra både mandler og vand – det gør det først når sukkeret er tørret helt ud i bunden, og ligner sand. Giv det 3 min. mere, så du er helt sikker – det er vigtigt at det er hélt tørt!
  • Hér tror de fleste at de brændte mandler er færdige – men det er de ikke! Al den sukker der ligger i bunden, skal smelte igen og op og hænge fast på mandlerne
  • Når du fornemmer at det er helt tørt, så skruer du op fra temperaturen igen. Skru så op på 7, så sukkeret begynder at smelte igen – nu skal du være ekstra opmærksom på dine brændte mandler og røre ekstra godt rundt hele tiden! 
  • Rør godt rundt ned langs pandens bund og vend hele tiden dine mandler, indtil al sukkeret er smeltet og er begyndt at sætte sig rundt om mandlerne
  • Fortsæt processen indtil der ikke er mere løs sukker tilbage i gryden og hæld straks dine brændte mandler over på bradepanden og lad dem køle helt af. Læg dem gerne spredt, så de køler hurtigere og ikke sætter sig fast på hinanden
  • Opbevar dine brændte mandler i et patentglas eller en lufttæt krukke