Jeg er endelig nået frem til opskriften på den bedste iskaffe, jeg i mit liv har smagt!

Iskaffe er blevet en afhængighed for mig, indenfor de sidste 4 uger. Jeg drikker det flere gange om ugen, fordi jeg har prøvet mig frem, og nu prøvet mig frem til den perfekte opskrift, på den bedste iskaffe. Jeg vil gå så langt at sige, at den er langt bedre end dem man får på café!

Forrige år købte jeg 5 store flasker sirup i Barresso, sammen med min mor, og siden da, har flaskerne stået ubrugt hos hende. Jeg købte mig en iskaffe ved Café Kræz for en månedstid siden, og jeg fik sådan lyst til at prøve kræfter med det igen, dog uden protein pulver, denne gang. Så jeg tog hjem forbi mine forældre og hentede et par flasker, og tog direkte hjem og eksperimentere. Og dér var den – den sad lige i skabet! Jeg har “endelig” fundet den perfekte opskrift på iskaffe.

“Heldigvis” drikker jeg aldrig kaffe efter kl. 20.00, da jeg har svært ved at sove, hvis jeg har koffein i kroppen. Ellers kunne jeg snildt køre et glas iskaffe ned om aftenen også. Og det er ikke små glas. Nej, jeg tager de største jeg kan finde! Så godt smager den!

Måske du også vil kunne lide; Lemonade med citronFrisk rabarber hyldeblomstsaft | 2 slags lækre cocktails med alkohol | Hjemmelavet jordbær iste | Den lækreste og nemmeste sommerdrik | Hjemmelavet rabarbersaft uden sukkerIskaffe 1883 Sirup Opskrift Verdens Bedste Lækker Ice coffee Blog

Nem opskrift på den lækreste iskaffe

Tilb. tid5 minutter
Antal: 1 stort glas iskaffe
Kalorier: 251kcal
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 4 pump sirup – min yndlings er Irish Cream og Caramel fra 1883, som jeg gerne blander
  • isterninger til et helt glas
  • 2 tsk. instant kaffe – du kan tilføje ekstra kaffe for en mere intens kaffesmag
  • 1 dl. kogende vand
  • 2 dl. sødmælk – anden mælk kan også bruges – sødmælk er dog den der giver det mest cremede resultat

Sådan gør du

  • Hæld to tsk. instant kaffe i en lille kande og kom kogende vand i, så kaffen opløses og lad den køle af et øjeblik
  • Fyld glasset op til kanten med isterninger og kom 4 pump sirup i glasset
  • Hæld derefter sødmælken ned i glasset – skum gerne den kolde mælk op, så bliver den ekstra lækker og cremet. Hæld derefter kaffen ned over mælken og isterningerne
  • Rør iskaffen rundt inden den nydes, så alle elementer er godt blandet.

Tip;

  • I stedet for at hælde kaffen ned i glasset, kan du fryse kaffen til isterninger, så du altid kan lave iskaffe. På den måde bibeholdes kaffens stærke smag, da det kun er den som smelter ud i mælken og ikke vand. Det skal dog lige siges, at den skal stå lidt, før kaffeisterningerne opløses i mælken, og at smagen med tiden bliver mere intens, i takt med de smelter. Jeg vil dog anbefale dig, at bruge almindelige isterninger, hvis du vil drikke den med det samme. Ellers kan du lave en blanding af kaffeisterninger og instant kaffe. Kaffeisterningerne er mest for det æstetiske resultat.

Velbekomme!

Iskaffe 1883 Sirup Opskrift Verdens Bedste Lækker Ice coffee Blog

26 thoughts on “Iskaffe | Nem opskrift på den lækreste iskaffe”

    1. Hej Mette,

      Tusind tak skal du ha´! Det er jeg glad for, at du synes. 😀
      Jeg håber at den falder i din smag.

      Venlig hilsen Mia

    2. Hvis man fryser kaffen til isterningerne, skal man så ikke bruge instantkaffe og varmt vand, som du beskriver i starten? Det vil vel tage lidt tid inden, man kan drikke iskaffen, hvis kaffeisterningetne først sksl smelte ud i mælken. Eller er jeg hele forkert på den?

      Mvh.
      Rikke L Møller

      1. Hej Rikke,

        Det er nemlig helt korrekt! Jeg har bare frosset min kaffe for æstetikken på billedet. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man laver kaffen frisk og bruger neutrale isterninger. 🙂 Ellers kan man vente i lang tid, før ens iskaffe står klar.
        God weekend!

        Venlig Hilsen Mia

  1. Det her er uden tvivl den nemmeste og mest lækre Iskaffe jeg har lavet/fået.. Den smager vildt godt og er godkendt blandt alle mine gæster i aften, selv de som ikke er til kaffe ellers.. Tak for god opskrift 🙂

    1. Hej Anni!

      Tusind tak skal du have! Jeg er glad for at den er faldet i god jord hos både dig og dine gæster! 😀
      Jeg synes også at den smager helt fantastisk!
      Velbekomme og mange tak fordi du deler din mening med mig!

      Du må have en dejlig dag!

      Kærlig Hilsen Mia

  2. Hej Mia
    På billedet er der en isterningebakke med kaffeisterninger i men også nogle lysebrune isterninger – hvad er de lavet af?
    Jeg eksperimenterer også med iskaffer og skal helt sikkert prøve din.
    Vh Sine

    1. Hej Sine,

      Hvor dejligt at høre! Iskaffe er også bare fantastisk! Især her i varmen.
      De isterninger jeg har på billedet er faktisk bare min kaffe, som jeg har frosset ned.
      Det skal lige siges, at hvis du fryser din kaffe ned, så tager det længere tid, at få kaffesmagen frem, da kaffen jo ikke kommer direkte i mælken, når de ligger i isklumper. Men jeg synes, at det klædte billedet 😀

      Pøj pøj med dine eksperimenter! Jeg vil elske at høre din mening om min iskaffe.
      Ha´ en dejlig dag!

      Kærlig hilsen Mia

    1. Hej Marianne,

      Den hedder 1883 og har mange forskellige smage. Jeg kan bedst lide den der hedder Irish Cream og Karamel.
      Det er dem du også kan få i kaffen hos Baresso. De kan købes i Føtex og hos de fleste the butikker. 🙂

      Venlig hilsen Mia

    1. Jeg elsker deres sirup! Det absolut bedste til iskaffe, hvis man spørger mig! 😀
      Du er også stor fan af det, eller sælger du det, Tine? 🙂

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Bettina,

      Jeg vil sige, at det svarer til et par spsk. eller 1 – 2 cm. i dit glas – hvis du tager et stort, ligesom jeg. Men jeg vil dog sige, at du skal prøve dig frem. Det er altid nemmere, at tilføje lidt mere sødme end at mindske den. Så hellere start med en smule sirup og tilføj ekstra, så den passer perfekt til dig! 😀

      Venlig hilsen Mia

  3. Nøj et lækkert billede. Elsker selv iskaffe, men aldrig fundet ud af at lave den selv, så den smagte godt – så denne opskrift må bare prøves ☝️

    1. Tusind tak, Nanna!
      Årh ja, der kan godt være langt imellem gode iskaffeopskrifter! Jeg håber at du vil kunne lide min så! 😀
      God weekend!

      Mvh. Mia

  4. Man kan sagtens BÅDE lave kaffeisterninger og komme kaffe i. Så bliver den ikke helt så “vandet” som når alm isterninger smelter….

    1. Hej Karina,

      Du har helt ret – man kan sagtens gøre begge dele 🙂
      For mig, kommer det helt an på hvor hurtigt man drikker sin iskaffe. Jeg drikker min ret hurtigt, så effekten med kaffeisterninger går lidt af hos mig.
      Men hvis man laver et stort glas og er længere tid om at drikke den, og samtidig ikke har noget i mod, at ens iskaffe bliver stærkere i takt med, at kaffeisterningerne smelter, så kan man sagtens gøre det sådan!

      Mvh. Mia

  5. Hej Mia Jeg har en økologisk kaffe likør uden alkohol. Ville man kunnne bruge den istedet for kaffe? Hvis man ikke har tiden til afkøling foreksempel? ☕️

  6. Hej Maja,

    Det tænker jeg sagtens at du kan. Men!
    Det kan gøres super nemt med afkøling af din kaffe! Du kan bare komme en enkelt isterning ned til kaffen, så bliver den super hurtigt afkølet 🙂

    Mvh. Mia

  7. Hvorfor ikke gøre det omvendt. Fryse mælken til isterninger og så ellers lave den som beskrevet, så bliver den kold og ikke vandet.

    1. Hej Kirsten,

      Det kan måske sagtens lade sig gøre – jeg har ikke selv forsøgt mig med det, da jeg ikke ved hvordan mælk reagerer, når det har været frosset ned. Har du selv forsøgt?

      Mvh. Mia

    1. Hej Frederikke,

      Hvis du søger på caramel 1883 syrup eller irish cream 1883, på Google, så kommer billederne af dem op. 😀

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.