Kylling i karry med grøntsager og kokosmælk – en super lækker, sund og virkelig velsmagende ret. Den er cremet og smager både salt og sødt. En perfekt kombination, i mine øjne. Og så er den super billig af lave, hvis du køber grøntsagerne på frost. Endnu et plus ved denne ret!
Jeg er rigtig glad for gryderetter. Om det er karry, paprika eller noget helt tredje, er for mig lige meget. Jeg synes bare at gryderetter er nice, fordi man kan komme mange forskellige råvarer i retten. Gerne grøntsager. Og det der er så fantastisk ved gryderetter er, at man kan tømmekøleskabet og køkkenskufferne og komme det i retten, hvis det nærmer sig holdbarheddatoen. Jeg kan f.eks godt lide at tilføje blomkål, broccoli kikærter og frisk ananas.
Du finder nogle af min andre gryderetter her; paprikagryde med kylling og qinoa eller min thai gryderet med grøntsager og kokosmælk
Nem kylling i karry på 20 minutter
Den utrolig nem at lave og selv de små i hjemmet, kan være med til at lave denne kylling i karry. Også uden at de (formodentlig ikke) mister tålmodigheden. Den tager vitterlig ikke mere end 20 minutter at lave – hvis du bruger grøntsager på frost, vel og mærke. Ellers tager den selvfølgelig lige et øjeblik mere, hvis grøntsagerne skal skæres ud enkeltvis. Du kan retten stå og simre i saucen i en time eller to, eller spise den med det samme.
Det er en af bloggens nemmeste opskrifter. Og alligevel smager den som om, den har taget flere timer at lave. Jeg er stor tilhænger af nemme retter på de travle dage. Så hvis du kommer sent hjem fra arbejde eller bare vil have en nem og lækker aftensmad, så er denne kylling i karry, værd at prøve!
Måske du også vil kunne lide disse andre nemme hverdagsretter; Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød | Pastaret med flødesauce, grøntsager, bacon og kylling | Klassiske frikadeller | Kold kartoffelsalat med bacon og purløg | Mexicansk gryderet med oksekød | Bagt pastaret med oksekød, bacon og grøntsager | Ovnbagt kylling med kartoffelmos | Cremet one pot pasta med champignon og bacon | Cæsar salat med kylling og bacon
Kylling i karry med grøntsager og kokosmælk
Ingredienser
- 1 stort æble
- 2 store løg
- 600 gr. kyllingebryst
- Olie til stegning
- 3 spsk. karry med top
- 1 pose "Lækkert og nemt Ratatouille" frostpose fra Rema1000 (du kan også bruge 1 squash, 2 rødløg, 200 gr. cherry tomater og 1 rød peber)
- 1 dåse fed kokosmælk (2 dåser hvis du tilføjer rå blomkål eller broccoli, som suger væske under tilberedning)
- 250 gr. mango (jeg brugte en frostpose fra Rema1000)
Serveres med;
- Ris
- Peanuts
- Evt. hakket, friske koriander
Sådan gør du
- Forbered æble, løg og kylling, inden du starter. Riv æble og løg i grove tern, eller blend dem groft, samlet i en minihakker (så sparer du en del tid). Kyllingen skal skæres ud i mundrette bidder. Læg kylling, løg og æble klar på tallerkner, så du nemt kan tilføje det i din ret
- Varm olien op og steg karryen af i olien ved 7/9 varme. Derefter tilføjer du æble og løg, og bruner det i karryen
- Hæld kyllingen ned i gryden og tilføj salt og peber. Når kyllingen er stegt, hælder du grøntsagerne ned i gryden og steger dem kort. Hvis du bruger friske grøntsager, skal de skylles og skæres i store stykker. Cherrytomaterne skal være hele. (hvis du tilføjer rå blomkål, så tilføj gerne 1 dåse kokosmælk mere, da den suger væske til sig under tilberedning).
- Hæld straks kokosmælk og mango i gryden og lad retten simre i 15 minutter
- Smag til med salt og server din kylling i karry med ris og peanuts.
Velbekomme!