Hjemmelavet supper er altid et hit. Og denne lækre og spicy tomatsuppe, er bestemt ikke nogen undtagelse!
Den er fuld af kraft og smag og desuden har den en super lækker konsistens med bid i. Den kan både serveres som forret, men bestemt også som hovedret. Evt. med pasta til.
Suppen er lavet på lækre råvarer, er meget mættende og rig på smag. Den er spicy, men ikke så spicy at den ikke er til at spise, for jer der holder jer for de stærke råvarer. Jeg er nemlig normalt ikke til stærk mad og jeg synes at denne er perfekt. Hvis den skule blive for stærk, kan du med fordel komme en klat creme fraiche på toppen.
Ingredienser | Tomatsuppe til 4 personer;
1 kg. blandede modne cherry tomater – gerne forskellige
6 store tomater
8 fed hvidløg
1 – 2 friske røde chilier
Salt og peber
Oliven olie
3 rødløg
3 cm. frisk, revet ingefær
Pulp fra 6 store gulerødder – gem pulpen når du juicer! (kan undlades)
Balsamico eddike
1 bundt økologisk basilikum
500 ml. kogt vand
3 bouillon terninger
Fremgangsmåde;
- Tænd ovnen på 220 grader
- Skyl cherrytomaterne og dup dem af for vand og lig dem i et stort ildfast fad
- Skær de store tomater i kvarte og kom dem op i fadet
- Skræl hvidløgene, knus dem med bagsiden af en køkkenkniv og skær dem groft over, så de stadig er i forholdsvis store stykker
- Snit den ene chili i små stykker og hæld dem op i fadet
- Hæld olie over tomaterne og krydder dem salt og peber
- Vend tomaterne så olie og krydderier er fordelt
- Sæt det ildfaste fad i ovnen i 15 minutter, vend tomaterne og sæt fadet ind igen, til de flækker og bliver bløde (ca. 25 – 30 min. i alt)
- I mens snitter du dine løg groft, river ingefæren og kommer dem i en gryde med olie og svitser dem kort
- Hæld gulerodspulpen i gryden og vend godt rundt
- Skru ned på middel varme og tilsæt balsamicoeddike, lad det stå i 10 min. og sluk derefter for blusset
- Når tomaterne er færdigbagte hældes de ned i gryden med løg og pulp
- Skyl basilikummen og kom den ned i gryden (gerne med stilk)
- Lav din bouillon med kogende vand og hæld det ned i gryden
- Lad bouillon og grøntsager simre i 30 minutters tid
- Smag på suppen – tilsæt evt. mere chili og blend derefter med en stavblender
- Smag til med salt og peber
- Jeg serverede min tomatsuppe med frisk basilikum og olivenolie på toppen, og med nogle skiver af mit friskbagte ciabattabrød – den kan også serveres med pasta
Velbekomme!