Pull apart brød med hvidløg, krydderurter og mozzarella. Brødet er lækkert og blødt indeni, sprødt udenpå og når du tager en bid, så får den her lækre cremede midte af mozzarella, hvidløg og krydderurter. Et af de bedste hvidløgsbrød jeg har lavet! 

Jeg havde fuldstændigt glemt, at dele dette fantastiske pull apart brød med jer! Jeg serverede for mine veninder, da jeg i februar, holdte fødselsdag. Jeg er flere gange blevet spurgt, om jeg ikke vil lave dette brød igen. Både af min familie og veninder, og jeg har helt skudt det ud af hovedet. Opskriften lå endda halvt færdigt, så den skulle lige findes frem fra gemmerne. Så nu kan I også kan få glæde af dette lækre stykke brød. Jeg serverede det til en lækker gryderet, men det kan også sagtens serveres til en suppe, mad på grillen eller en salat. Så jeg har lavet en anden version af mit pull apart brød – det er de lækreste pesto snurrer, som er af samme princip og med samme lækre mozzarella creme.

Det har siden jeg lagde opskriften online, været en af bloggens mest populære opskrifter. Det ligger på en fjerde plads over de mest læste opskrifter og er hver dag, på toplisten over læste indlæg. Jeg har også modtaget rigtig mange billeder og god feedback på mit pull apart brød. Så tak for det! Hvis du laver det, er du også meget velkommen til at tagge mig med @mialindholm.dk., så jeg kan dele dine kreationer.

Måske du også vil kunne lide; Friskbagt ciabattabrød eller små kuvertbrød

Pull apart brød med persille og hvidløg
Pull apart brød med mozzarella
Udskriv
5 fra 1 stemme

Pull apart brød med hvidløg, smeltet mozzarella og krydderurter

Pull apart brød – lækkert og blødt indeni, sprødt udenpå og når du tager en bid, får den her lækre cremede midte af mozzarella, hvidløg og krydderurter.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid2 timer 15 minutter
Ret: Pull apart brød
Antal: 16 styks. hvidløgsbrød
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

Dej;

  • 4 dl. lun mælk
  • 60 gr. gær
  • 60 gr. smeltet smør
  • 2 tsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 3 M/L æg – hvoraf 1 æg bruges til pensling!
  • 11,5 dl. hvedemel

Pesto;

  • 1/2 bundt frisk rosmarin
  • 1 bundt frisk persille
  • 6-8 fed hvidløg
  • 1 dl. olie
  • 4-5 stk. mozzarellabøffer
  • Flagesalt til toppen af bollerne

Sådan gør du

Dej;

  • Lun mælken og opløs gæren. Smelt smøren og hæld det, sukker, salt og 2 æg i røreskålen, og rør det godt sammen
  • Tilsæt melet lidt af gangen og rør dejen rundt, indtil det bliver en lind og glat dej – du behøver måske ikke al melet under omrøring. Mærk dig frem!
  • Fordel en smule mel på køkkenbordet, hæld dejen ud og ælt den igennem i nogle minutter. Det er vigtigt, at dejen ikke får for meget mel!
  • Lad dejen ligge på køkkenbordet og lad den hæve i en time.

Pesto;

  • Hæld alle ingredienser i en minihakker og blend godt igennem – smag til
  • Mozzarellaen skæres i små stykker og blandes med pestoen, så snart den rette smag er der.

Bollerne;

  • Når dejen er hævet, former du den som en pølse og deler den op i 16 lige store stykker – halvér den hele tiden, på den måde får du nemmere lige store stykker
  • Lav bollerne flade med en kagerulle og hæld 1 spsk. pesto og mozzarella på og saml det til en bolle – det gør du nemmest ved, at samle kanterne omkring fyldet flere gange. Brug fingerspidserne til at samle enderne et par gange, til bollen bliver fin og rund
  • Fortsæt sådan med alle bollerne, spray eller smør en bageform med olie eller margarine og sæt bollerne med lukningen nedad. Brug den resterende pesto og mozzarella som topping på dit pull apart brød
  • Derefter lader du bollerne hæve i yderligere 30 minutter i formen

  • Inden bagning pensler du dit brød med æg og efterfølgende fordeler du pesto og mozzarella over brødet
  • Bag dit pull apart brød i ovnen ved 200 graders over- og undervarme i 30 minutter, og derefter 15 minutter ved 180 grader – til dit brød får en fin, gylden overflade
  • Lad det køle af i minimum 15 min. inden servering.

Tip;

  • Opbevar dit pull apart brød i en tilsluttet pose i køleskabet (det er vigtigt, at brødet er kølet helt af, inden det sættes i køleskabet. Lun bollerne i 30 sekunder i mikroovnen, de efterfølgende dage, for et lækkert svampet brød og en flydende midte.

Velbekomme!

Pull apart brød med persille, hvidløg og mozzarella

18 thoughts on “Pull apart brød med hvidløg, krydderurter og mozzarella”

  1. Vi skal have brødet nytårsaften, men jeg vil gerne lave det på forhånd. Tror du jeg kan lave det nu og så fryse det ned ubagt og så tø det op og bage lige inden det skal serveres?

    1. Hej Marlene,

      Ej hvor dejligt at høre!
      Det kan du sagtens! Hvis du fryser det ned lige efter det er bagt og tager det op om morgenen, den dag det skal serveres, så er det stadig lækkert og svampet 🙂

      Rigtig godt nytår!

      Venlig hilsen Mia

  2. Hej Mia,
    Du skriver her i opskriften om et andet brød som består af brød, hvidløgsolie og cheddarost. Kan du evt linke til denne opskrift eller skrive hvad opskriften hedder, for kan ikke finde den. Vil nemlig gerne prøve st lave det 😉

    1. Hej Nadia,

      Det andet brød jeg snakker om, er faktisk præcis samme brød, bare med cheddarost og uden krydderurter. Jeg har ikke lavet en opskrift på det, da jeg bare har skiftet ingredienserne ud i forhold til fyldet 😀
      Så brødet er helt det samme svampede brød. 🙂

      Venlig hilsen Mia

  3. 5 stars
    Virkelig en lækker opskrift! Bollerne er dejlig bløde og sprøde på toppen. Hele familien var fan!
    Hilsen Mathilde

    1. Hej Mathilde,

      Tusind tak for dejlig feedback! Det er jeg rigtig glad for at høre! Vi er også selv kæmpe fan af bollerne, her hjemme, så det er dejligt at vide, at de er ligeså vellidt i andre hjem 😀
      Rigtig god weekend!

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Anne,

      Tusind tak skal du have. Det er også et af bloggens mest populære opskrifter 😀
      Ja, det kan du sagtens. Du skal bare ælte det godt i hånden til dejen slipper siderne og er glat og blank. 🙂
      God bagelyst!

      Venlig hilsen Mia

  4. Hej Mia

    Vil man kunne bage det med smøreost? Jeg har en rest med hvidløg og en med pikant. Tænkte jeg måske kunne bytte pesto og ost med smøreost? Går det mon an tror du?

    Mange hilsner
    Kristina

    1. Hej Christina,

      Uha, det var et spændende bytte. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle blive godt. Men jeg har ikke prøvet det, og kan derfor selvfølgelig ikke svare på det. Men jeg synes da at du skal give det et skud 😀

      Mvh. Mia

  5. Hej!
    Ser vanvittigt lækkert ud. Jeg kan desværre ikke tåle hvidløg (ja frygteligt, ik!) så kunne du have et forslag til hvad man kunne putte i istedet for hvidløg? 🙂

    1. Hej Jannie,

      Årh jo, det lyder super træls! 😀
      Hvad med forårsløg, måske?

      Venlig hilsen Mia

  6. De ser super lækre ud, de skal helt bestemt prøves. Er det rigtigt at bagetiden er så lang?

    1. Tusind tak, Mette. Det er jeg glad for at du synes.
      Ja, det er helt korrekt. Det skyldes at de bages i form, men også fordi de nærmest bages som et brød, fordi de står så tæt, så man kan trække bløde boller fra hinanden, så ingen kanter er tørre. Det er SÅ lækkert!
      Men super fint at du spørger, når du er i tvivl! 😀

      God bagelyst!

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.