Kyllingelår i cremet peanutbuttersovs med fuldkornsris

Kyllingelår i en cremet peanutbuttersauce med fuldkornsris

Denne lækre ret, med kyllingelår i cremet peanutbuttersauce med fuldkornsris, bliver nok en af mine nye favorit panderetter.

Den er velsmagende, krydret og rund i smagen. Desuden bliver kyllingelårene dejligt møre, når retten skal stå og simre. Udover det, giver peanutbutteren en dejlig cremet smag, som kompenserer rigtig godt for de gennem trængende rødder der er i retten. Jeg lavede den i formiddags, så den kunne være klar til om aftenen, da smagen trækkes ud og kyllingen bliver dejligt mør.

Du skal bruge;

2 spsk. kokosolie
3 spsk. Karry
 3 cm. frisk økologisk ingefær
3 cm. frisk økologisk Gurkemeje
1 løg
3 fed hvidløg
1 stor rød chili
800 gr. kyllingelår
4 forårsløg
3 dl. vand
2 spsk. peanutbutter
5 ananasringe eller 1/2 dåse i stykker
2 dl. ananas saft
1 dåse kokosmælk (Santa Maria)
Saften fra 1/2 lime
1/2 lime skåret i skiver, til pynt
Lys Maizena til jævning
Cashewnødder

Jeg spiser som oftest mine ryderetter / mere flydende retter med ris, da jeg godt kan lide, at sovsen trænger ind i risene. Man kan også spise den med pasta eller som suppe med brød. Udover det, serverede jeg en lækker og frisk kålsalat til.

Fremgangsmåde;

  1. Smelt kokosolien i en pande, skræl gurkemeje og ingefær, riv dem med et rivejern og svits dem sammen med karry. (Husk handsker, når du ordner din gurkemeje – den farver!)
  2. Skær løg, hvidløg, chili i små stykker, kom dem på panden og svits dem kort sammen, inden du kommer dine kyllingelår på panden. Steg dem til de bliver gyldne på overfladen.
  3. Skyl forårsløgene, skær dem i stykker og kom dem på panden, med kyllingen. Lad dem ligge på panden i 5 min og hæld derefter vandet på panden.
  4. Lig låg på og lad retten simre i 2 timer, eller mere, ved svag varme. 
  5. Når retten har stået i to timer, tages kyllingen op af gryden.
  6. Tilføj peanutbutter, kokosmælk, limesaft, ananas og ananassaft. kommes i panden, og retten jævnes med lys maizena. Kom lidt efter lidt i retten, og vent 1 minut mellem du tilføjer ekstra.
  7. Når retten har fået den ønskede konsistens, ligger du kyllingen tilbage i panden, og ligger limeskiver og cashewnødder i retten, inden servering.

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg