Cashew raw balls – måske weekendens nye snack?

Jeg er kørt lidt død i de samme fredagsgodter og jeg har i stedet prøvet, at eksperimentere med cashewnødder, som er en af mine favorit nødder! Og resultatet er virkelig godt! De her lækre og friske raw balls, har en dejlig sødme pga. honningen og en lækker friskhed, grundet limen. Det er altså en ret god kombination!

Jeg har lavet 3 forskellige slags smage, da jeg godt kan lide at variere det jeg spiser, så det ikke bliver ensformig. Det er nok også grunden til at jeg er kæmpe fan af bland selv slik. Jeg er ikke særlig god til de slikposer, som i forvejen er blandt – både fordi vingummien og lakridsen, næsten smager ens, fordi smagen har sat sig på hinanden. Men også fordi det både skal være i det søde og salte hjørne, og det gør de altså ikke på gør de altså ikke helt, når de har ligget sammen så længe. Derfor laver jeg også tit mine egne snacks, for så ved jeg, at jeg får noget jeg kan lide. Med nogle af mine yndlings ingredienser.

De her lækre cashew balls har faktisk været undervejs i ret lang tid. Opskriften har været klar, men indlægget skulle lige støbes sammen. Cashew kuglerne blev spist så hurtigt, at jeg helt glemte, at jeg havde lavet dem klar i et indlæg. Jeg skal på ferie i dag, så i går lavede jeg endnu en portion til køreturen, og kom derfor i tanke om, at jeg mærkeligt nok, ikke havde fået delt opskriften med jer. Så den får I hér!

Måske du også vil kunne lide; Sukkerfrie Ferrero Rocher, lækre Bounty bites, Rocky Road eller sunde guldkarameller

Lav nemme og lækre cashew raw balls, på få minutter – 3 forskellige smage
INGREDIENSER – 30 raw balls

130 gr. saltede cashew nødder
100 gr. kokos
1 1/2 økologisk, ubehandlet lime inkl. skal
1 spsk. peanutbutter
4 spsk. akacie honning
3 spsk. fin kokosmel (kan købes som mel eller blendes i en foodprocessor eller minihakker)
3 store spsk. Koldpresset kokosolie
+ Ekstra kokosfibre til at rulle dine raw balls i

Smagsvarianter;

1 tsk. Matcha pulver (Urtekram) og 1/2 tsk. Tørret havtorn (Urtekram)
1 tsk. Tranebær pulver (Urtekram)
Og så er der selvfølgelig den originale, hvor der ingen ekstra smag tilsættes

Fremgangsmåde;
  1. Blend cashew nødder (og kokosfibre, hvis du ikke har fin kokosmel) til mel
  2. Skyl dine lime, riv skallen, vrid saften fra og hæld det ned i en skål
  3. Hæld derefter cashewnødder, akaciehonning, peanutbutter og kokosolie ned i skålen og rør godt rundt, til alle ingredienser er fordelt
  4. Del massen op i 3 skåle, hvis du ønsker flere smage, og tilføjer pulveret (matcha og havtorn i én, og tranebær) – rør igen godt rundt
  5. Derefter presser du massen godt sammen og laver dine kugler i ønsket størrelse og ruller dem tilsidst i kokos
  6. Lig kuglerne på en skærebræt beklædt med bagepapir og stil kuglerne på køl, indtil de skal serveres – de må gerne stå på køl i nogle timer, men kan sagtens undlades

Tip;  Du kan også lave dem med andre smage – som f.eks. lakrids, mint, kanel osv. Hér kan du evt. skifte peanutbutter ud med den tykke creme fra en kokosmælk på dåse – prøv dig frem, til massen holder sammen.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.